Datacentre i Danmark: hvad betyder udbygningen af datacentre for elnettet?

Datacentre bidrager til et voksende elforbrug i Danmark. Microsoft, Meta, Apple og Google har allerede store anlæg her, og en række nye projekter er på vej i blandt andet Jylland, på Sjælland og på Falster.

De tiltrækkes af et køligt klima, en høj andel grøn strøm fra vind og sol, et stabilt elnet og muligheden for at sende overskudsvarme ud i fjernvarmenettet.

Danmark er attraktivt for datacentre, men den voksende efterspørgsel udfordrer elnettets kapacitet. Derfor handler udbygningen ikke kun om at sikre nok strøm, men også om at kunne levere den dér, hvor den skal bruges. Derfor bliver fleksibilitet i elsystemet stadig vigtigere.

I denne artikel

• Datacentre i Danmark i dag og fremover

• Hvorfor bygges der datacentre i Danmark?

• Hvor meget strøm bruger datacentre i Danmark?

• Energi, effekt og netkapacitet: Hvorfor strømmen skal være tilgængelig på det rette tidspunkt og sted

• Fleksibilitet og batterilagringens rolle

• Hvad betyder datacentrenes voksende elforbrug for andre virksomheder?

• Ofte stillede spørgsmål om datacentre i Danmark

Datacentre i Danmark i dag og fremover

Danmark har allerede flere store datacentre. Meta har et anlæg i Odense, Apple ved Foulum uden for Viborg og Google ved Fredericia. Microsoft åbnede datacenterregionen Denmark East den 26. marts 2026 med anlæg i Høje-Taastrup, Køge og Roskilde på Sjælland.

I en artikel fra maj 2025 angav DR, at datacentre i Danmark brugte omkring 2 TWh strøm om året.

Den næste bølge er betydeligt større.

Det er annoncerede projekter, så tidsplaner og kapacitet kan stadig ændre sig.

Ingeniøren har kortlagt 29 nye datacenterprojekter på vej til Danmark, omtalt på Version2 i september 2026. Der er tale om projekter, ikke færdigbyggede anlæg. Deres realisering afhænger blandt andet af adgang til netkapacitet, godkendelser og investeringsbeslutninger.

Hvorfor bygges der datacentre i Danmark?

Danmark har mange af de forudsætninger, som store datacentre efterspørger.

Det kølige klima mindsker behovet for køling, og en stor del af strømmen kommer fra vind og sol. Elnettet har et højt niveau af forsyningssikkerhed, og Danmark er tæt forbundet med nabolandene via udlandsforbindelser.

En særlig dansk fordel er fjernvarmen. Overskudsvarme fra datacentre kan løftes med varmepumper og sendes ud i fjernvarmenettet. Fjernvarme Fyns Tietgenbyen Energicenter genvinder varme fra Metas datacenter i Odense. Rambøll beskriver anlægget som Danmarks største varmepumpeinstallation og angiver i sin projektbeskrivelse, at det skulle levere varme til mere end 12.000 boliger i 2023.

Microsofts nye anlæg i Vestjylland er planlagt med mulighed for at genanvende overskudsvarme i de omkringliggende områder, hvis de nødvendige aftaler og forretningsmodeller kommer på plads.

De politiske rammer er også under forandring. Folketinget vedtog den 1. oktober 2026 lovændringerne bag akutplanen for elnettet. Planen skal erstatte princippet om "først til mølle" med en politisk fastsat prioritering af nye nettilslutninger. Ministeriet oplyste ved vedtagelsen, at loven efter planen skulle træde i kraft den 12. oktober, og at den nye model kan anvendes, når lov og bekendtgørelser er trådt i kraft. De fleste store datacenterprojekter hører under den laveste prioriteringskategori. Det er ikke et forbud mod datacentre, og kategorien afgør ikke i sig selv den konkrete ventetid.

Hvor meget strøm bruger datacentre i Danmark?

Datacentrenes elforbrug ventes at stige markant, men hvor meget afhænger af, hvor mange af de planlagte projekter der rent faktisk bliver bygget.

Tre opgørelser viser både den forventede vækst og presset på elnettet. De har forskellige datoer og afgrænsninger og kan derfor ikke sammenlignes direkte:

• 6,0 TWh i 2030 og 26,8 TWh i 2040: Det fremskrevne elforbrug i Energistyrelsens analyseforudsætninger til Energinet fra 2025 (AF25). I AF24 var forbruget i 2030 fremskrevet til 17,1 TWh. Ændringen skyldes blandt andet opdaterede projektoplysninger, langsommere indfasning og nye antagelser om kapacitetsudnyttelse.
  
  

• 14 GW i datacenterrelaterede tilslutningsønsker: CNBC oplyste i maj 2026 med henvisning til Energinet, at datacentre stod for 14 GW af de projekter, der ventede på nettilslutning. Det er ønsket effektkapacitet, ikke eksisterende elforbrug.
  
  

• Næsten 60.000 MW: Ansøgninger om denne samlede effekt til forbrug og produktion ventede i juni 2026 på tilslutning til transmissionsnettet. Tallet omfatter ikke kun datacentre og er ikke et mål for, hvor meget der faktisk bliver bygget.

Energi, effekt og netkapacitet: Hvorfor strømmen skal være tilgængelig på det rette tidspunkt og sted

For at forstå, hvordan datacentre påvirker elsystemet, er det en fordel at skelne mellem fire ting:

1. Energi er den mængde strøm, der bruges over tid, målt i megawatttimer (MWh), gigawatttimer (GWh) eller terawatttimer (TWh).
   
   

2. Effekt er, hvor meget strøm et anlæg trækker på et givent tidspunkt, målt i megawatt (MW). Et anlæg, der trækker 100 MW hele året, bruger omkring 0,9 TWh.
   
   

3. Netkapacitet er, hvor meget effekt elnettet kan levere til et bestemt sted.
   
   

4. Tid og sted afgør, om produktion, forbrug og netkapacitet rent faktisk passer sammen.

Danmark er delt i to elprisområder: DK1 (Jylland og Fyn) og DK2 (Sjælland og øerne). En stor del af vindkraften produceres i Vestdanmark og på havet, mens meget af forbruget ligger omkring de store byer. Vindkraften svinger med vejret, mens datacentre kører døgnet rundt. De mest pressede tidspunkter er typisk kolde, vindstille vinterdage, og de mest pressede steder er områder, hvor der allerede er knap plads i nettet.

Energinet, som driver det danske transmissionsnet, indførte i marts 2026 en midlertidig pause for indgåelse af nye nettilslutningsaftaler på grund af den store efterspørgsel efter kapacitet.

Akutplanens prioriteringsmodel opdeler tilslutningsanmodninger i fire kategorier: beskyttede behov og samfundskritiske funktioner; direkte elektrificering, vedvarende energi, CO₂-fangst og -lagring, brint, Power-to-X og øvrige projekter; energilager- og elsystemunderstøttende projekter; og til sidst visse store energiforbrugere. Projekter, der belaster nettet mindre, kan prioriteres højere inden for deres kategori.

Fleksibilitet og batterilagringens rolle

Fleksibilitet betyder at ændre, hvornår strøm produceres eller bruges, så udbud og efterspørgsel hele tiden er i balance. Den kan komme fra fleksible kraftværker, fra forbrugere, der justerer deres forbrug, og fra energilagring.

Energinet køber en del af den fleksibilitet, systemet har brug for, gennem markederne for systemydelser. Det omfatter FCR, aFRR og mFRR i DK1 samt FFR, FCR-N, FCR-D, aFRR og mFRR i DK2. Godkendte anlæg kan få betaling for at stille kapacitet til rådighed og, afhængigt af produktet, levere regulering af deres effekt.

Et batterilager (BESS, battery energy storage system) er én kilde til fleksibilitet. Det kan lade op, når strømmen er billig eller rigeligt tilgængelig, og aflade, når behovet eller prisen er højere. Det kan flytte tidspunktet for eltrækket fra nettet, reducere effekttoppe og reagere på prisudsving. Hvis anlægget opfylder kravene, kan det også deltage i markederne for systemydelser.

”Det, der kommer til at forme fremtidens elforsyning, er ikke, hvor meget strøm vi producerer, men hvor intelligent vi bruger den. Fleksibilitet bliver en stadig vigtigere del af den infrastruktur, der forbinder produktion og forbrug.” siger Yash Jathkar, Head of Grid Flexibility hos Emaldo

Akutplanen viser, hvorfor fleksibilitet har fået større betydning i Danmark. Netkapacitet er en knap ressource, og den nye prioriteringsmodel lægger vægt på, hvordan projekter belaster og understøtter elnettet. Fleksibilitet giver dog ikke automatisk et datacenter en højere prioritet. Batterier og nødforsyning kan potentielt hjælpe datacentre med at reducere deres træk fra nettet i pressede perioder. Mulighederne afhænger af anlæggets teknologi og kravene til sikker, uafbrudt drift.

Pointen er ikke, at alle datacentre skal have et batteri. Det er, at fleksibilitet har værdi, også når den langsigtede energiforsyning er sikret, fordi energi over et år og effekt i en given time er to forskellige ting.

Batterier har også begrænsninger. De batteriløsninger, der typisk bruges til denne form for fleksibilitet, er dimensioneret til timer frem for uger. De kan supplere, men ikke generelt erstatte, ny elproduktion og udbygning af elnettet. Flere datacentre betyder heller ikke automatisk højere elpriser eller mangel på strøm: Meget afhænger af, hvordan produktion, netkapacitet og fleksibilitet udvikler sig.

Læs vores seneste markedsanalyser, og hold dig opdateret på udviklingen på energimarkedet.

Hvad betyder datacentrenes voksende elforbrug for andre virksomheder?

Det er ikke kun datacentre, der skal tænke over, hvornår og hvordan de bruger strøm.

De samme spørgsmål er relevante for industri, erhvervsejendomme, logistikcentre og ladeparker til elbiler:

Hvornår er forbruget højest? Hvor høje er toppene?

Hvor udsat er virksomheden for timeprisen? Og begrænser nettilslutningen, hvor meget virksomheden kan vokse?

Hver virksomhed er forskellig. Forbrugsprofil, nettilslutning, elaftale og fleksibilitetspotentiale påvirker alle, om et batterilager giver mening forretningsmæssigt.

For nogle virksomheder kan batterilagring sænke energiomkostningerne ved at flytte eltrækket fra nettet til billigere perioder, reducere effekttoppe og udnytte den eksisterende nettilslutning bedre. Besparelsen afhænger blandt andet af virksomhedens tarif, elaftale, forbrugsprofil og batteriets dimensionering.

Emaldo tilbyder batterilagring til danske virksomheder, tilpasset virksomhedens energibehov. Kvalificerede anlæg kan også skabe indtægter ved at stille fleksibilitet til rådighed for elnettet gennem en aggregator. Mulighederne afhænger af anlægget og den valgte aftale.

Find ud af, hvad effekttoppe og prisudsving koster jer. Tal med Emaldo.

Ofte stillede spørgsmål om datacentre i Danmark

Hvor meget strøm bruger datacentre i Danmark?

DR angav i maj 2025, at datacentre i Danmark brugte omkring 2 TWh strøm om året.

I Energistyrelsens analyseforudsætninger fra 2025 forventes forbruget at stige til 6,0 TWh i 2030 og 26,8 TWh i 2040. Det faktiske forbrug afhænger blandt andet af, hvor mange planlagte datacentre der bliver bygget, og hvor hurtigt de kommer i drift.

Hvor ligger datacentrene i Danmark?

De store eksisterende datacentre ligger blandt andet i Odense (Meta), ved Foulum uden for Viborg (Apple) og ved Fredericia (Google). Microsoft har anlæg i Høje-Taastrup, Køge og Roskilde på Sjælland.

Nye projekter er blandt andet planlagt omkring Varde, Ølgod og Esbjerg samt på Nordfalster.

Hvorfor bygges der datacentre i Danmark?

Danmark tiltrækker datacentre med et køligt klima, en høj andel strøm fra vedvarende energi og et elnet med høj forsyningssikkerhed. Gode elforbindelser til nabolandene og muligheden for at udnytte overskudsvarme i fjernvarmenettet er også fordele. Det kræver dog, at der er tilstrækkelig netkapacitet på den konkrete placering.

Hvordan påvirker datacentre elnettet i Danmark?

Datacentre bruger meget strøm døgnet rundt og øger behovet for netkapacitet dér, hvor de etableres. Det kan kræve udbygning af elnettet. Akutplanens model placerer de fleste store datacenterprojekter i den laveste prioriteringskategori for nye nettilslutninger. Projekter, der belaster nettet mindre, kan prioriteres højere inden for deres kategori. Lovændringerne bag planen blev vedtaget i oktober 2026; modellen kan anvendes, når lov og bekendtgørelser er trådt i kraft.

Får datacentre elprisen til at stige i Danmark?

Ikke nødvendigvis. Et større elforbrug kan øge presset på priserne, hvis elproduktionen og elnettets kapacitet ikke følger med. Prisudviklingen afhænger derfor også af ny elproduktion, forbindelser til nabolandene og muligheden for at tilpasse forbruget. For virksomheder kan det desuden være vigtigt, hvornår strømmen bruges, og om virksomheden ligger i elprisområde DK1 eller DK2.